I anledning af Peter Øvig Knudsens Blekingegadebande-bøger interviewes debatredaktør Bent Blüdnikow i Information 16. januar. En af Blüdnikows centrale udtalelser lyder: "Efter min opfattelse var Blekingegadebanden udsprunget af tanker, der i bred almindelighed var på venstrefløjen." Sådan en fed floskel kan man trække på smilebåndet ad. Man kan også vælge at tage det som en invitation, reflektere, tænke tilbage. Har Blüdnikow ret? Har han sagt noget nyt? Nej, Blüdnikow har sagt og skrevet det tidligere. Skrevet det mange gange, for doven er manden jo ikke. Men måske har han ikke helt styr på sine kilder. Har andre sagt det før ham? Ja, det er ikke ualmindeligt at drage 'venstrefløjen' til ansvar for terrorisme. At forfølge anderledestænkende og argumentere med 'det er jo jeres slags der gør sådan.' Vi kan jo kalde det heksejagt, nedbrydelse af demokratiet, fordummelse. Umiddelbart sender Blüdnikow mig 30 år tilbage. I Vesttyskland gennemførte RAF (Baader-Meinhof m. fl.) en række terroraktioner, som udløste mange angreb på den vesttyske venstrefløj. De angribende brugte betegnelsen 'sympatisør-sumpen' om de mennesker, der ikke straks sluttede op om kravet om, at rettigheder skulle begrænses og beskæres. Ikke kun venstreintellektuelle, men også borgerlige og konservative så sig presset sammen i 'sumpen'. Sympatisører! I efteråret 1977 bortførte RAF arbejdsgiverformanden Hanns-Martin Schleyer som gidsel. Dagligt trykte aviserne fotografier af den gidselholdte, politikere udstødte sproglige lunser til medierne, og disse hidsede tyskerne op. Maskinpistolbevæbnede betjente patruljerede gaderne - jeg oplevede dem i Frankfurt. Stadig mere vanvittige anklager blev rettet mod forfattere som Heinrich Böll, Günther Grass og Sigfried Lenz og forskere som Jürgen Habermas og Oskar Negt. Ethvert ord der begyndte med 'social-' kunne udløse fråde, raseri, mistænkeliggørelse.
Læs mere på information.dk.
25.01.2008. 06:25