Regeringspartierne og socialdemokraterne undgik behændigt at debattere Lissabon-traktaten under valgkampen. Siden da har de meldt klart ud, at vi ikke får lov til at stemme om traktaten. De vil kun have os til at stemme, nok engang, om nogle af vores eksisterende forbehold. Hvorfor kan vi ikke få en debat om, hvorhen vi skal med EU, hvordan traktaten skal fortolkes, hvordan EU ser ud om fem år osv.? Hvis alt i traktaten er ukontroversielt, må det vel være i politikernes og EU's interesse, at vi får ro om denne traktat, og det får vi kun efter en offentlig debat - ikke ved at man trækker aftalen ned over vores hoveder uden debat.
Læs mere på jp.dk.
28.01.2008. 03:01