I frikirken Salem i Frederiksværk sad menighedens medlemmer tæt i går, som var udråbt til international bededag for Burma. Salem er som de 21 andre frimenigheder, der er tilsluttet Det danske Missionsforbund, gået aktivt ind i arbejdet for at sætte fokus på undertrykkelsen og fattigdommen i Burma, hvor over en million mennesker må leve som flygtninge på grund af landets militærdiktatur. I Frederiksværk blev det om formiddagen markeret ved bøn under gudstjenesten, der blev forrettet af menighedens præst, Gunni Bjørsted. Derefter blev der serveret thai-mad, inden de fremmødte samledes for at se film om Burma og orienteret om det kirkelige hjælpearbejde af præstens bror, Ingolf Bjørsted, der er kontaktperson for Det danske Missionsforbunds arbejde i Burma. -Frikirkernes hjælpearbejde går ud på at støtte uddannelsen af medlemmer til gruppen Free Burman Rangers, som opsøger flygtningene og hjælper dem ind i flygtningelejrene, hvor de kan få bolig og uddannelse. Mange flygtninge gemmer sig i bjergene, og de lever alle med frygten for selv at mærke diktaturets overgreb, som de har set praktiseret som vold og voldtægt. En del af uddannelsen af Free Burman Rangers finder sted i nabolandet Thailand, fortæller Ingolf Bjørsted.
Læs mere på dagbladetonline.dk.
Træt af det danske vejr? Så nyd en ferie sydpå. Besøg ferie i grækenland for mere info.
10.03.2008. 08:29